fredag den 26. juli 2013

Strikkekurvens indhold - lige nu altså!

Der er rigtigt mange strikkeprojekter i gang her på matriklen. Jeg kan ikke lade være med at starte på noget nyt. Jeg nyder også at skifte mellem forskellige strikketøj. Sådan er det bare!


Det nyeste er Bits af Hanne Falkenberg, garnet er bomuld og hør og rart at strikke med. Farverne er sort og grå.


Midsommer af Marianne Isager - strikket i Tvinni. Farven er helt forkert - minder mere om den grøn/gule på næste billede.

 

Her er det hæklenålen, der er på arbejde. Hæklemønstret er fra et tillæg fra Hendes Verden i foråret.
Jeg hækler bare et bredt stykke, som sikkert bliver til en eller anden halsting. Garnet er Noble fra Holst Garn.
Meget lækkert! Jeg er helt forelsket i de tre farver, og har lyst til at strikke en stribet trøje af dem.
(Men så kommer der jo endnu et projekt på pindene:-)).

Der er altså en grund til, at der er længe mellem færdige arbejder her på kanalen!


Yndlingssommermad - uhm!
Hilsen AC

torsdag den 25. juli 2013

Ikke helt som planlagt

Vi havde dejlige dage på vores ferie på Kreta. Gjorde alt det, som vi længe havde glædet os til.
Besøgte også det store marked i Rethymnon. Der bugnede bl.a. af indbydende grøntsager og frugt.


Vi skulle rejse hjem forrige lørdag, men fredag blev min mand syg og måtte indlægges på en klinik i Chania. Han har det fint igen!
Vi fik en fin "betjening" på klinikken, grundige undersøgelser og jeg kunne  bo der, sammen med ham i en,  to-mands stue.

SOS Danmark og Europæiske var til stor hjælp både undervejs og med at arrangere en ny hjemrejse.
I stedet for at flyve direkte til Aalborg, fløj vi forrige tirsdag til Billund, kørte i lejet bil til Aalborg Lufthavn og så hjem i vores egen bil.

Vi kunne godt have været denne oplevelse foruden, men når det nu skulle være, er vi meget taknemlige over den behandling, vi har fået af alle involverede. Systemet fungerede.


Nu nyder vi det fantastiske sommervejr herhjemme. Vi bor nærmest på terrassen.
Billedet er udsigten til Rubjerg Knude taget fra rastepladsen ved Vennebjerg Mølle.
Hilsen AC