søndag den 18. august 2013

Markedsdag

I denne uge har der været Internationalt Marked i byen. Boder fra Italien, Frankrig, Tyskland osv. Der var oste, pølser, skinker, kager, oliven og meget andet. Lørdag var det sidste dag, inden markedet drog videre til andre byer her i landet.


Lørdag var der så, som der plejer i august, også Kunsthåndværkermarked. Det måtte jeg selvfølgelig ind at besøge.
Nogle gange kigger jeg bare og nyder de fine ting, andre gange lader jeg mig friste.
I år blev det til denne fine broche af Anette Ib. Selve nålen er af stål, og så er "røret" af patineret kobber, de små perler er Amazonit.


Birthe Sahl var der efter en pause i en del år. De lyseblå knapper er købt til min Pine (som stadig ikke er færdig).



Den grå knap vil jeg sætte en nål på til en broche, og de to nedenfor blev bare købt, fordi de er så fine.


Solen skinnede, det var en rigtig dejlig sensommerdag!
Hilsen AC

søndag den 11. august 2013

Det var så den ferie

Dagen i dag har stået på de sidste forberedelser af det nye skoleår, som starter i morgen.


Imens jeg har siddet med diverse bøger, papirer, kalender osv. har jeg nydt denne buket fra haven.
I morgen lander den på katederet som velkommen tilbage til min klasse.
Hilsen AC